Opdateret musikprogram - Releasekoncert, fællessang og meget mere

Opdateret musikprogram - Releasekoncert, fællessang og meget mere

Opdateret musikprogram - Releasekoncert, fællessang og meget mere

# Det sker i Brorsons Kirke

Opdateret musikprogram - Releasekoncert, fællessang og meget mere

Brorsons kirke leverer hen over november en lang række musikarrangementer; releasekoncerter, musikgudstjenester og fællessang

15. november kl. 17.00 Blå Vesper - HÅB - Refleksion & Musik i skumringstimen

I en tid præget af politisk usikkerhed og uforudsigelighed, kan håbet synes at være en svindende ressource. Ovenpå et skuffende præsidentvalg i USA, hvor håbløsheden og frustrationerne over for fremtiden vokser, samles vi for at stille os selv spørgsmålet: Hvordan holder vi håbet i live, når verden virker mørk og usikker? 

BLÅ VESPER er Brorsons Kirkes alternativ til det accelererende samfunds sværmende travlhed. En stund for musik & refleksion med læsninger, bøn og fortælling, musik, fællessang og ro. 

Læs mere

21. november kl.17.00 Releasekoncert Marianne Søgaard og Dy Plambeck “Kom tag min hånd”

Dy Plambeck og Marianne Søgaard har inviteret nogle af Danmarks bedste musikere og sangere med på albummet. Denne aften kan du opleve Nikolaj Busk og Anders Stig Møller sammen med Dy Plambeck og Marianne Søgaard. 

De sidste ni år har de to kunstnere manifesteret sig som et af de mest banebrydende sangskriverpar på fællessangsscenen. Med sange som ”Hold håbet op” og ”Skybrud”, der er blevet nyklassikere, og senest den prisvindende ”Dér hvor du har hjemme”, Danmarks nye grundlovssang, har duoen allerede opnået bred anerkendelse. Nu udgiver de for første gang et album med både kendte og nye sange. 

Læs mere

22. november kl. 19.00-23.00 ChurChill #48 - Gletsjer / Glacier

ChurChill no. 48. bærer titlen GLETSJER og hylder det vi ikke kan begribe eller kontrollere. En hilsen til og længsel efter det arktiske mørke, til indlandsisen - og til den natur, vi er afmægtige overfor.

Line-up: Jessie Kleeman, Søren Gemmer, Ingri Høyland, Anders Bach, Peter Kohlmetz og VJ's: Vera Jansson og Josefine Agerholm

Læs mere

30. november kl. 18.45 DR: Fællessang synger julen ind 

DR byder indenfor til en stemningsfuld og hjertevarm aften i fællesskabets og julestemningens ånd, hvor alle kan være med, når vi synger julen ind. Værter: Katrine Muff & Johannes Langkilde. Musikere:  Nabiha - Teitur  - hele 3 kor og mange flere

BOOK billet

6. december kl. 19.30 Koncert Nils Økland / Sigbjørn Apeland (NO)

”Jeg var ude af stand til at se væk, få underkæben på plads, i det hele taget gøre andet and at holde kroppen åben og ørerne på dirrende stilke under den forunderlige koncert i en tætpakket Brorsons Kirke på Nørrebro”

Sådan skrev Ralf Christensen i sin anmeldelse i Information da Nils Økland og Sigbjørn Apeland sidst spillede koncert i Brorsons Kirke med Nils Økland Band. 

Den 6. december kommer de to norske topmusikere tilbage til Brorsons Kirke med udgangspunkt i deres seneste anmelderroste ECM udgivelse ”Glimmer”.

KØB BILLETTER HER

Husk også vores julekoncerter med SonSound og Gospel Unlimited samt vores Blå Vesper, en musikalsk gudstjeneste i skumringstimen. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed