Højmessen er i folkekirken betegnelsen for den gudstjeneste, som afholdes i kirken på søn- og helligdage, det vil sige folkekirkens standardgudstjeneste.

Når stavelsen høj indgår i højmesse, er det et vink om, at det er en gudstjeneste med mulighed for dåb og nadver, de særlig højtidelige elementer, foruden salmesang, bøn, bibelske tekstlæsninger, trosbekendelse, prædiken og orgelmusik.

Da kristendommen var helt ny, var nadvermåltidet den hovedbegivenhed, de kristne samledes omkring. På den måde videreførte man det måltidsfællesskab, som havde været et særkende ved Jesu virke.  

I vore dages folkekirke er der en øget opmærksomhed på, at de mennesker, kirken gerne vil have i tale, har meget forskellige forudsætninger. Derfor giver det god mening at arbejde med en vifte af forskellige gudstjenesteformer. Traditionelt ville man sige, at hvis det skal kaldes en gudstjeneste, skal der indgå et mindstemål af de traditionelle elementer: salmesang, bøn, tekstlæsning, prædiken.

Men i gudstjenesten drejer det sig dybest set om så store og gådefulde ting, at det ikke kan komme fuldt til udtryk i rent intellektuelle begreber, men behøver billedlige udtryk. Det hjælper salme-poesi og kirkemusik med til at få frem.

Har du lyst til at komme til højmesse, så er du velkommen alle søn- og helligdage kl. 10:30 i Hellig Kors Kirke.