29/09/2026 0 Kommentarer
De Dødes Dag på Nørrebro
De Dødes Dag på Nørrebro

En eftermiddag om sorg, om død
Musik, litteratur, samtale, sang, blomster, papir
Brorsons Kirke inviterer i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter til De Dødes Dag på Assistens Kirkegård på Allehelgens Søndag d. 1. november 2026 kl. 14.00-17.15.
Arrangementet begynder på pladsen foran Kulturlab Kapellet, og eftermiddagen byder på oplæg ved Det Nationale Sorgcenter med seniorforsker Allan Køster, litteratursamtale og oplæsning ved forfatter Liv Duvå og tidligere mangeårig hospitalspræst Christian Busch samt musik med det poetiske rockband Mellemblond.
I løbet af eftermiddagen kan du i værkstedet folde små papirblomster eller skabe noget smukt af kviste og afblomstrede blomster, skrive et brev og tænde lys. Mille Bang og Janne Mark inviterer til sjælesorgssang – en stund for plads til sorg og væren med digtoplæsning, sang og en fælles sorgbuket.
Programmet fordeler sig mellem både indendørs og udendørs aktiviteter, så tag en god varm jakke på og medbring en hue til ørene eller hvad end, der kan varme dig i de kølige eftermiddagstimer på denne første novemberdag. Og vær forberedt på regn.
Der vil være mulighed for at høre om Det Nationale Sorgcenters arbejde, at tale med frivillige fra Sorglinjen samt præster fra folkekirkerne på Nørrebro, og man kan også høre om Sorgvingen (et moderne sørgebind) fra kvinderne bag initiativet.
Man er velkommen til at henvende sig til præster samt frivillige fra sorglinjen, hvis man ønsker en sorgsamtale – f.eks. en lille sorgvandring på kirkegården i løbet af eftermiddagen.
Alle er velkomne, det er gratis at deltage, og vi byder på lidt varmt at drikke.
De Dødes Dag på Nørrebro er et sted, hvor sorg og død har rum, og et sted at mindes.
Søndag d. 1. november, 14.00-17.15
Kulturlab Kapellet, Assistens Kirkegård
Kapelvej 4, 2200 København N
Program:
14.00: Velkomst ved Mille Bang fra Brorsons Kirke og oplæg ved Allan Køster fra Det Nationale Sorgcenter (udendørs)
14.40: Litteratursamtale med Liv Duvå og Christian Busch (indendørs, kapellet)
15.30: Sjælesorgssang med Janne Mark, Mille Bang og Esben Eyermann (indendørs, kapellet)
16.15: Intimkoncert med Mellemblond (udendørs)
17.15: Tak for i dag
Projektet er udviklet med støtte fra Nørrebro Provstiudvalg og afholdes i og omkring Kulturlab Kapellet med hjælp fra Turning Tables Danmark.
OBS – Programteksten opdateres løbende.
Kommentarer